Center for Diplomledelse

Name:
Email:

Kompetenceprofil og mål

Diplomuddannelsen i ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende ledere til selvstændigt at kunne varetage ledelsesopgaver. Uddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau.

Uddannelsens praksisfokusering er central for de metoder og former, som uddannelsen baseres på, såvel i forhold til læring indenfor det teoretiske, praktiske som udviklende perspektiv i ledelse.

Uddannelsen skal således både give teoretisk viden og skabe forbindelse mellem teori og praksis. Der lægges vægt på, at undervisningen er praksisrelateret. De studerendes erfaringer udnyttes i undervisningen, de skal kunne reflektere over egen organisation, og det demonstreres, hvordan teorien kan anvendes ved løsningen af praktiske problemer, herunder at lede og motivere medarbejdere.

Uddannelsen skal være med til at kvalificere den studerendes personlige handlekompetence i forhold til arbejdet i det ledelsesfelt, hvor de søger eller har beskæftigelse.

Den studerende skal:
  • tilegne sig viden om sammenhænge, som er relevante for deres arbejdsfelt og studiets ledelsesfaglige områder
  • analysere relevante faglige problemstillinger dvs. beskrive årsagssammenhænge og betydningsmønstre bl.a. med afsæt i konkrete erfaringer, beskrivende begreber samt relevante teoretiske forklaringsmodeller
  • udvikle evnen til at formulere sig mundtligt samt kvalificere evnen til som ledere skriftligt at formidle faglige problemstillinger
  • lære at forholde sig perspektiverende til faglige og praksisrelaterede problemstillinger samt udtænke nye handlemuligheder set fra et ledersynspunkt

Mål

Målet er, at den studerende efter endt uddannelse:
  • har erhvervet en systematisk helhedsforståelse på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
  • kan analysere organisationens omgivelser.
  • kan fortolke og udforme overordnede mål og strategier.
  • selvstændigt kan udforme mål og helhedsplaner i eget ansvarsområde og kan have en dialog med beslutningstagere herom.
  • selvstændigt kan lede og motivere medarbejderne.
  • er bevidst om og kan medvirke til at skabe de nødvendige vilkår for egen position, opgaver og handlemuligheder.
 
Erhvervsakademi Sjælland